Regn lyden ud

fredag 29 mar 19
|

Kontakt

Christina Madvig Christensen
specialkonsulent, cand. scient.
Afdelingen for Forskning og Relationer
45 25 78 31

Livestreamet forelæsning, workshop på gymnasiet - og lækre præmier på højkant. 

I anledning af Forskningens Døgn 2019 inviterer DTU landets gymnasier til et livestreamet foredrag efterfulgt af workshop og konkurrence om kunstig intelligens, matematik, fysik og lyd.

Arrangementet finder sted fredag den 26. april kl. 10 - 13.

Indhold:  Arrangementet byder på et fagligt og underholdende indblik i lyds grundlæggende egenskaber. I oplæg og øvelser er der fokus på bølgelængde, frekvens, udbredelsesfart og fysiske egenskaber ved lyd. Vi kommer til at diskutere lyd som bølger, og vi viser hvordan man kan forstå lyd ved at kigge på lydens energi ved forskellige frekvenser. Vi ser også på, hvordan energien varierer i tid, og finder ud af, hvordan vi kan forstå forskellige lydes egenskaber ved at forstå spektrogrammet. Sidst men ikke mindst indeholder arrangementet et crash-course i at bruge kunstig intelligens til at forstå lyd som data, og en introduktion til at arbejde med neurale netværk. Det hele munder ud i en holdkonkurrence, der indeholder videnskabeligt feltarbejde og teamwork, og hvor forståelse af lyd sammen med evnen til at arbejde med neurale netværk bliver afgørende for, hvilket hold der løber af med sejren.

Målgruppe: Elever fra 1.g.

 

Læs mere og tilmeld dig her.