Fem prestifyldte bevillinger til DTU-forskere. Billedet er taget ude foran hovedbygningen på Lyngby Campus. Foto: Bax Lindhardt.

Fem prestigefyldte bevillinger til DTU-forskere

fredag 18 mar 22

Kontakt

Sine Reker Hadrup
Sektionsleder, Professor
DTU Sundhedsteknologi
35 88 62 90

Kontakt

Sonja Haustein
Seniorforsker
DTU Management
45 25 65 19

Kontakt

Søren Stobbe
Lektor, Gruppeleder
DTU Electro
45 25 63 83

Kontakt

Daniela Cristina Antelmi Pigosso
Lektor
DTU Construct
45 25 62 78

Kontakt

Tim Bjørn Dyrby
Lektor
DTU Compute
45 25 34 24
I alt fem forskere fra DTU modtager i år ERC Consolidator Grants på ca. 15 mio. kr. fra det Europæiske Forskningsråd.

313 forskere fra hele verden har tilsammen modtaget 632 millioner euro til banebrydende og risikobetonet fri forskning i forbindelse med uddelingen af Consolidator Grants fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).

Af dem modtager forskere fra Danmark i alt 14, og for første gang er der flest kvindelige bevillingsmodtagere, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse. Fem af bevillingerne går til forskere fra DTU.

Målet med Consolidator Grants, som er en del af EU's Horizon Europe-program, er at støtte forskere i midten af deres karriere og hjælpe dem med at konsolidere deres teams og udføre banebrydende forskning om emner og med metoder efter eget valg. Hver forsker modtager omkring 15 mio. kr. til sin forskning.

Professor Sine Reker Hadrup modtager en bevilling til projektet MIMIC - Molecular mimicry as a key parameter shaping T cell immunity.

I projektet vil hun afgøre hvilken rolle molekylær lighed spiller i T-celle-genkendelse. Molekylær lighed kan have afgørende betydning for kroppens immunsystem og dets evne til at genkende og eliminere kræftceller. En af de store udfordringer for immunterapi, som ellers har revolutioneret kræftbehandling de senere år ved at øge kroppens evne til at angribe ellers skjulte kræftceller, er netop, at det er meget svært at forudsige hvilke angrebspunkter immunsystemets T-celler kan benytte på overfladen af kræftceller. For at forbedre behandlingseffektiviteten er det gavnligt at kunne målrette behandlingen til disse angrebspunkter.

Det er sandsynligt, at en del af disse kræftspecifikke-angrebspunkter deler strukturel lighed med angrebspunkter fra virus og bakterier. Således er det hypotesen bag projektet, at tidligere immunaktivering, f.eks. fra en virusinfektion, kan udnyttes til at skabe kryds-genkendelse til kræftceller. Herved kan den ressource af T-celler, som allerede er aktiverede i kroppen aktivt benyttes til også at angribe kræftceller. Målet med projektet er at afdække reglerne bag strukturel lighed for T-cellernes angrebspunkter. På den måde kan det blive muligt at udvikle mere præcise T-celleterapier rettet mod kræftcellerne i den enkelte patient.

Seniorforsker Sonja Haustein modtager en bevilling til projektet URGENT - Choice, necessity or chance? Understanding behaviour change in Transport.

Hun vil i projektet undersøge, under hvilke omstændigheder mennesker ændrer deres transportvalg og hvilke mentale mekanismer, der er involveret. For trods forskellige tiltag og forbedrede transportteknologier sker der ikke et fald I CO2-udledningerne fra menneskers transport. Målet med URGENT er at udvide vidensgrundlaget, så der kan udvikles mere effektive strategier.

Tilgangen er tværfaglig, og der benyttes elementer fra bl.a. psykologi, sociologi og machine learning. F.eks. vil der via en halvårlig spørgeundersøgelse kombineret med casestudier blive indsamlet data over en 3-årig periode. Machine learning anvendes til at afdække, hvilke personlige, sociale, tekniske eller rumlige faktorer er mest relevante ift. adfærdsændringer. Derudover vil såkaldte Rebound-effekter af ændret mobilitetsadfærd (f.eks. reduktion af bilbrug, tilvalg af elbiler) blive undersøgt og skal afsløre i hvilket omfang, adfærdsændringer på et område (f.eks. pendling) smitter af på andre (f.eks. flyrejser, fødevareforbrug).

Lektor Søren Stobbe modtager en bevilling til projektet SPOTLIGHT – Silicon-Photonics Hot-Electron Light Sources.

Her skal han forske i en helt ny type optiske chips, som gør det muligt at fange og kontrollere lys. Disse har Sørens forskningsgruppe i Photonic Nanotechnology for nylig demonstreret sammen med en række samarbejdspartnere på DTU. Det særlige ved de nye chips er, at de gør det muligt at fange lys i et så lille område, at mange fysikere indtil for nylig antog det for teoretisk umuligt. I SPOTLIGHT-projektet skal Søren og hans gruppe bygge og undersøge en hidtil uudforsket klasse af lyskilder, som er muliggjort af den ekstremt stærke vekselvirkning mellem lys og stof i de nye chips.

Lektor Daniela C. A. Pigosso modtager midler til projektet REBOUNDLESS - Towards the prevention of rebound effects within complex socio-technical systems.

Samfundets mest velmenende indsatser for at løse bæredygtighedsudfordringer har endnu ikke opnået de forventede gevinster på grund af rebound-effekter, som er negative, utilsigtede konsekvenser af bæredygtighedsløsninger. I dette projekt sigter Daniela på at etablere reboundless design-teorien, som vil forklare systemiske rebound-effektmekanismer, modellere og simulere rebound-effekter, der opstår fra designbeslutninger og endelig muliggøre design af rebound-modstandsdygtige systemer ved at implementere 'reboundless' designstrategier. Projektet sigter mod at være udgangspunktet for et nyt forskningsfelt, hvor omfanget af bæredygtigt design udvides og anvendes på andre områder såsom bæredygtighedsvurdering, bæredygtighedsovergange og politikudformning.

Lektor Tim Dyrby modtager en bevilling til projektet CoM-BraiN - Non-invasive Conduction Velocity Mapping in Brain Networks: A novel imaging framework for axonal fingerprinting of brain connections in health and disease.

Hans forskningsprojekt skal føre til, at man via magnetisk resonans (MR) scanning kan afbilde, hvor hurtigt signaler kan transmitteres via hjernens kommunikationsnetværk. Det har bl.a. betydning i forbindelse med hjernesygdomme som multiple-sklerose (MS), Amyotrofisk Lateral Sklerose (ALS) og Alzheimers, som alle "angriber" hjernenetværket. Projektet skal munde ud i en metode til at afbilde nogle af de basale anatomiske strukturer i hjernenetværket, som kontrollerer transmissionshastigheder, herunder et kort over hjernens forskellige hastighedsbaner. Ud over den nyudviklede MR-metode, vil projektet også kombinere forskellige billeddannende mikroskopi-teknologier. Det udføres både præklinisk via dyreforsøg og senere klinisk på ALS-patienter.

Tim har en delestilling mellem Hvidovre Hospital, og projektet udføres på Hvidovre Hospital i regi af Region Hovedstaden med DTU som co-host. Læs mere om hans projekt i nyheden fra Hvidovre Hospital: 15 mio. kr. fra EU til hjerneforsker på Hvidovre Hospital.