Velkommen til DTU Fysiks Fusionsenergi Camp

onsdag 12 maj 21
|

Kontakt

Søren Bang Korsholm
Seniorforsker
DTU Fysik
20 64 55 61

Kontakt

Alexander Simon Thrysøe
Postdoc
DTU Fysik
93 51 11 95
DTU Fysik afholder for første gang Fusionsenergi Camp. Campen er for dig, som går på en gymnasial uddannelse, eller for nyligt har afsluttet gymnasiet og har sabbatår, og brænder for fysik, samt for at anvende denne til at tackle store samfundsudfordringer.

Omdrejningspunktet for campen er fusionsenergi og plasmafysik. Som deltager på campen vil du komme til at arbejde som en forsker og blandt andet lave forsøg på DTU’s nye, og Skandinaviens eneste, tokamak NORTH. Der er både tilrettelagt et spændende fagligt og socialt program, så campen vil byde på faglig udfordring, sjov og nye venskaber med 29 andre unge fra hele landet, der også interesserer sig for fysik.

Fusionsenergi Camp bliver afholdt i uge 31, d. 2.-6. august, på DTU i Kgs. Lyngby. Det er gratis at deltage og både kost og logi er dækket under opholdet.

Der er stadig pladser tilbage på campen! - Du kan læse mere og ansøge om at komme med på nedenstående link:

Læs om Fusionsenergi Camp