Jan Arden kjær

Ekstremt nøjagtige billeder af kræftceller sikrer den rette behandling

tirsdag 19 jan 21
|
af Tom Nervil

Kontakt

Jan Henrik Ardenkjær-Larsen
Sektionsleder, Professor
DTU Sundhedsteknologi
45 25 39 18

HYPERMAG

HYPERMAG støttes af Danmarks Grundforskningsfond. Det ledes af professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, som opfandt den mest udbredte hyperpolariseringsmetode tilbage i 2003. Hyperpolarisering har mange mulige anvendelser inden for blandt andet biologi og kemi, men medicinsk billeddannelse, og især kræftforskning, er nået længst. På verdensplan er der nu kliniske forsøg med hyperpolariseret MR på kræftpatienter i gang på otte forskningshospitaler, blandt andet Aarhus Universitetshospital Skejby i Danmark. Læs mere om HYPERMAG her: http://www.hypermag.dtu.dk/.

Ved at forstærke MR-scannerens signaler 10-20.000 gange er det muligt at følge de enkelte cellers stofskifte og derved analysere, hvor aggressivt kræft udvikler sig hos patienterne.

Metoden, som er udviklet af professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen fra DTU Sundhedsteknologi, kaldes ’hyperpolarized magnetic resonans imaging’, spås et kæmpe potentiale for fremtidens kræftbehandling.

Magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) er en af de mest udbredte scanningsmetoder til at finde sygdomme i kroppen, men metoden er ikke ufejlbarlig, da den ikke er tilstrækkelig detaljeret. Forskerne fra DTU har derfor udviklet og afprøvet en metode med højere følsomhed og forbedret kontrast for at afklare diagnoser og reducere antallet af fejlskøn.

Metoden går ud på, at man magnetiserer et sporstof, f.eks. sukkerstoffet pyruvat, ved hjælp af hyperpolarisering. Når det magnetiske sporstof injiceres i patienten, vil det optages i kroppens celler. Sporstoffet forøger MR-signalet med en faktor 20.000 eller mere og gør det muligt at måle cellernes stofskifte. Især kræftceller, som har et højt stofskifte, afslører sig på billederne.

Således viser nye studier på patienter med prostatakræft, at man kan bedømme tumorens aggressivitet uden at tage biopsi (altså non-invasivt uden at gøre fysisk indgreb) og at man kan måle om behandlingen har effekt.

"Fordelen for patienten er, at vi tidligt og præcist kan måle om behandlingen har en effekt, altså om behandlingen dræber kræftcellerne. "
Professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen, DTU Sundhedsteknologi

”Fordelen for patienten er, at vi tidligt og præcist kan måle om behandlingen har en effekt, altså om behandlingen dræber kræftcellerne. Da vi ikke bruger ioniserende stråling, kan vi lave mange scanninger på den samme patient i løbet af et behandlingsforløb. Ved nogle kræftformer, f.eks. prostatakræft, mangler lægen også en metode til at forudsige mere præcist om tumoren udvikler sig aggressivt eller man kan afvente,” forklarer Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

 

Sporstoffet er miraklet og udfordringen

Det magnetiske sporstof – eller kontraststof – er dét, der gør den ekstreme billeddannelsen muligt samtidig med, at det er ganske ufarligt for patienten. Men det er samtidig en udfordring for metoden, da produktionen af kontraststoffet skal ske umiddelbart inden injektionen i patienten pga. stoffets korte holdbarhed.

Magnetiseringen af stoffet sker derfor i en særlig maskine (som Jan Henrik Ardenkjær-Larsen har opfundet), som indtil videre kun befinder sig på Skejby og Rigshospitalet og i udlandet.

”Ved at have produktionen af det magnetiske kontraststof tæt på patienten, får sundhedspersonalet den nødvendige tid, de skal bruge, men det er naturligvis en begrænsning i udbredelsen af metoden,” siger Jan Henrik Ardenkjær-Larsen.

 

Hyperpolariseret MR er blevet afprøvet på patienter og forskerne er nu ved at dokumentere effektiviteten, så Jan Henrik Ardenkjær-Larsen er fortrøstningsfuld:

”Jeg forventer at vi i løbet af de næste 3-5 år vil løse de tekniske problemer og starte formelle kliniske studier for godkendelse af brugen i bestemte patientgrupper.”

 

Foto: Professor Jan Henrik Ardenkjær-Larsen (foto af Jesper Scheel)

 

Sign up for Heartbeat - DTU Health Tech*s newsletter:

Easy subscription