På billedet ses 3 af de studerende, som er medforfattere på artiklen. Selve fusor-eksperimentet ses i baggrunden. Fra venstre: Nicklas Kihm, Frederik Ohms og Bo Schmidt.

Unikt samarbejde mellem forsker og studerende

Monday 24 Aug 20

Contact

Jesper Rasmussen
Senior Researcher
DTU Physics
+45 24 65 11 34
Eksperimenter på DTU’s Fusor har været afgørende  for at studerende fra uddannelse i Fysik og Nanoteknologi er blevet publiceret i et anerkendt tidsskrift efter et unikt samarbejde mellem forsker og studerende.

I alt 5 studerende er medforfattere på artiklen i tidsskriftet ”Physics pf Plasma”, som er et af de mest benyttede tidsskrifter indenfor plasmafysik og fusionsenergi. Artiklen er lavet på baggrund af individuelle projekter fra specialkurser til bachelorprojekter. Derudover har en række andre studerende bidraget i mindre grad.

Projekterne omfatter både eksperimentelle målinger på DTU’s egen fusor med forskellige diagnostikker samt teoretisk modellering af partikelbevægelser i fusoren. 

”Ved at kombinere resultaterne fra de enkelte projekter har vi kunne skabe en sammenhængende historie, som bidrager med ny indsigt i fysikken bag, og optimering af, vores eget fusor-eksperiment specifikt og sådanne eksperimenter generelt” forklarer Jesper Rasmussen, der er seniorforsker på DTU Fysik.

Sjældent at studerende bliver publiceret

Jesper har også stået bag at samle de forskellige bidrag fra de studerende og samlet det til en artikel, der altså har så meget kvalitet, at den kan publiceres.

”At studerende bliver publiceret, er sjældent selv for kandidatspecialer, og det er meget sjældent, at der kommer en artikel i et velanset tidsskrift ud af en række mindre studenterprojekter. Det her er et godt eksempel på at veludførte studenterprojekter kan være en del af forskningen og tilmed kan publiceres. Det er godt gået af de studerende” siger Jesper Rasmussen.

Én af de studerende, Frederik Ohms, designede og implementerede for eksempel et system til trykkontrol i fusoren i forbindelse med sit bachelorprojekt. På den baggrund blev han efterfølgende ansat som studentermedhjælper i et halvt år, blandt andet for at videreudvikle systemet. Og nu kan han altså også kalde sig forfatter efter sin første artikel i et anerkendt tidsskrift.

"Jeg ser det som en unik, men også vigtig, del af læringsmiljøet på DTU, at man som studerende kan få lov at arbejde på så nært hold med førende forskere og i nogle tilfælde endda bidrage direkte til forskningen. I mit samarbejde med Jesper har jeg virkelig følt, at mit arbejde var til nytte og af interesse, og som studerende er det ikke altid, at man har den fornemmelse" fortæller Frederik Krogh Ohms, der brugte arbejdet med fusoren i sit bachelorprojekt, og som nu er nu kandidatstuderende på uddannelsen i Fysik og Nanoteknologi.

Eksperimenterne som de der er lavet på DTU’s Fusor er også relativt sjældne, og derfor har den type eksperimenter et betydeligt "opdagelsespotentiale". 

”Indtil for nylig, var vi det eneste nordiske universitet med denne type eksperiment, og det er sat op på en måde, der giver studerende gode muligheder for at bidrage og skabe interessant ny viden ved hjælp af målinger og beregninger på eksperimentet” forklarer Jesper Rasmussen.

Selve fusoren består af et kammer med gas ved lavt tryk, hvori elektrisk ladede partikler accelereres op til energier, som muliggør kernefusion. Det er denne proces, som de studerende har målt på, modelleret og søgt at optimere.

Læs artiklen der er publiceret i tidsskriftet "Physics of Plasmas”

News and filters

Get updated on news that match your filter.