Lysforskerne kommer tættere på deres studerende

mandag 01 maj 17

Kontakt

Lars-Ulrik Aaen Andersen
Institutdirektør
DTU Fotonik
45 25 38 16
Studerende og forskere kan inspirere hinanden i en af DTU's nyopførte bygninger til lysforskning. Her er topmoderne og avancerede faciliteter både under og over jorden.

Når den tre etager høje bygning 340 officielt bliver indviet i løbet af foråret, åbner DTU Fotonik samtidig for Danmarks største samling af optiske instrumenter til forskning, undervisning og innovation inden for kommunikationsteknologi, lasere, LED-belysning og optiske fibre. Dermed samler DTU Fotonik en række nye sammenhængende laboratoriefaciliteter, der er delt i et mørkt og et lyst miljø.

Photo: Adam Mørk

Størstedelen af laboratorierne ligger under jorden, da en stor del af forskningen kræver mørke, støvfrihed og nul vibrationer. Resten af bygningen er præget af stor gennemsigtighed. Gennem vinduer, der går fra kælder til stue, kan man f.eks. se ind til det nye træktårn, hvor glasmaterialer bliver trukket ud til lange optiske fibre. Andre steder er der kighuller til state-of-the-art-laboratorier.

På det indre hovedstrøg, ’Line of Light’, der er bygget med store glaspartier og LED-lys, finder man øvelseslaboratorier, forelæsningslokaler og laboratorier side om side. På vejen mellem dem mødes de studerende i deres pauser eller i forbindelse med gruppearbejde.

"Den nye uddannelses- og forskningsbygning lægger op til, at studerende og forskere inspirerer hinanden og deler viden om lys og lysets anvendelses-muligheder."
Lars-Ulrik Aaen Andersen, institutdirektør, DTU Fotonik

Photo: Joachim Rode

Synlig for studerende

"Den nye uddannelses- og forskningsbygning lægger op til, at studerende og forskere inspirerer hinanden og deler viden om lys og lysets anvendelsesmuligheder," siger Lars-Ulrik Aaen Andersen, institutdirektør på DTU Fotonik. Han lægger vægt på, at aktiviteterne i huset skal være synlige for især studerende, men også for forskere og erhvervsliv.

Photo: Adam Mørk

"DTU Fotonik er ikke særlig eksponeret på DTU’s indledende kurser. Desuden har vi ikke tidligere haft særlige studenterfaciliteter, hvor de studerende befandt sig naturligt i vores forskermiljø. Ved at bringe studenterfaciliteter og øvelseslaboratorier tæt sammen med vores andre laboratorier, er der mulighed for, at forskerne kommer tættere på de studerende, så vi måske kan trække dem ind i projekter, som har et innovativt eller kommercielt præg."

"Samtidig giver de nye sammenhængende laboratoriefaciliteter forskerne mulighed for at udveksle idéer med kolleger inden for andre fagområder. Endelig vil vi også give erhvervslivet mulighed for at komme tæt på de studerende gennem et nyt innovationshub-lignende miljø. Det kan forhåbentlig være med til at skabe nye idéer, forskningsresultater og startups."

Photo: Adam Mørk

 

Fire forskningsområder i front

Photo: Joachim Rode  


Træktårn

 

Forsker Christos Markos står bag de store vinduer ind til træktårnet, hvor man vil kunne se, hvordan glasmaterialer bliver trukket ud til lange fibre som en bolsjemasse.

Det seks meter høje træktårn giver DTU Fotonik mulighed for at være i front med forskning inden for infrarødt lys, som er i stærk vækst. Infrarødt lys kan bl.a. bruges til at analysere fødevarer.



Kvanteoptik 

 

Et informationsnetværk, der er sikret mod hackere, vil spille en afgørende rolle i den næste generation internet.

Lektor Nika Akopian forsker i kvanteinformationsnetværk baseret på kunstige atomer, der kan indbygges i optiske chip.

 

  Photo: Joachim Rode 

Photo: Joachim Rode  


Ultrahurtig optik

 

I kælderen står nogle af Danmarks kraftigste lasere, der laver lyspulser på 100 femtosekunder. Et femtosekund svarer til 10^(-15) sekunder. Professor og gruppeleder Peter Uhd Jepsen er en af de forskere, der bruger den ultrahurtige spektroskopi til bl.a. at undersøge, hvordan materialer opfører sig, og hvordan elektriske strømme løber på nanoskala i elektroniske kredsløb. Det kan bruges til at forbedre effektiviteten i en computer.

Lysimpulserne bruges også til at undersøge, hvordan et molekyle ændrer form, når det bliver belyst. Med tiden er det målet at bruge teknikken til selektivt at nedbryde materialer, så man i fremtiden f.eks. kan demontere sprængstof ved bestråling. Endelig bruges de korte lyspulser til at identificere lag af malerier i stil med en ultralydskanning.

 

 



Optisk kommunikation

 

Professor og gruppeleder Leif Katsuo Oxenløwe forsker i at skabe en mere energieffektiv kommunikationsinfrastruktur baseret på optisk kommunikation. Målet er at reducere internettets massive samlede energiforbrug.

Forskningen er forankret i grundforskningscenteret SPOC (Silicon Photonics for Optical Communications) og VKR centret NATEC (Nanophotonics for Terabit Communications).

   Photo: Joachim Rode

http://www.fotonik.dtu.dk/nyheder/nyhed?id=C263E09B-08F8-4CF5-91B9-CF1794A611CB
18 DECEMBER 2017