Forskning i lys kræver mørke

fredag 03 mar 17
|
På DTU Fotonik forsker man i lysets anvendelsesmuligheder og herunder i forskellige former for laserteknologi. Det kræver mørke. Derfor befinder en del af laboratorierne i instituttets nye bygninger sig da også under jordens overflade. Her er vi i laboratoriet, hvor forskningsgruppen ’Ultrahurtig infrarød og terahertz videnskab’ holder til. Gruppen arbejder med generering af ultrahurtige lysimpulser i det infrarøde område og i terahertz- området. Disse impulser kan bruges til ultrahurtig spektroskopi. Opstillingen her viser en 200 gigawatt usynlig infrarød laser, som rammer et meget varmt fokuspunkt. Herved bliver luftmolekyler ioniseret til en plasma, som skaber de lyserøde og orange farver i baggrunden. Fokuspunktet er den lille hvide, stjerneagtige plet midt i billedet.