EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen

Telekommunikation

Telekommunikationssektoren spiller en nøglerolle i det moderne samfund, og vi oplever at den almindelige telekommunikation smelter sammen med IT og radio/TV i en samlet sektor for informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Denne samlede sektor er en af de både teknologisk og økonomisk hastigst ekspanderende sektorer i samfundet. Sektoren indeholder bl.a. optisk kommunikation, mobiltelefoni, og kommunikationsnet som internettet. Retningens undervisning dækker hele feltet i produktions- eller værdikæden fra glaskomponenter og optisk kommunikation over kodning og netarkitektur, anvendelse af IKT i organisationer og til regulering af markedet for nye tjenester.

 

En bredere beskrivelse gives på engelsk her.

 

Adgangskrav og forudsætninger

Adgangskrav og faglige forudsætninger beskrives sammen med retningens indhold i DTUs Studiehåndbog.

 

Generelt forudsætter optagelse på retningen en afsluttet bacheloruddannelse i teknisk videnskab inden for Kommunikationsteknologi (IT og Kommunikationsteknologi), Elektroteknologi eller Softwareteknologi og et kursus blandt grundlæggende kurser i kommunikationsteknologi. Endvidere kan diplomingeniører med retningen IT eller Elektro optages efter en individuel vurdering af om de opfylder de faglige forudsætninger for retningen, og under forudsætning af at yderligere 10 point naturvidenskabelige kurser indgår i diplomingeniøruddannelsen.

 

Bachelorer i teknisk videnskab fra andre uddannelsesinstitutioner kan optages hvis der indgår uddannelseselementer svarende til de i Studiehåndbogen beskrevne i deres uddannelse. En lidt mere bred beskrivelse af de faglige forudsætninger kan fås i den engelske baggrundsbeskrivelse her.  

 

De enkelte studielinjer og kurser kan have øgede krav til forudsætninger og det er en god ide at undersøge disse først. Ekstra forudsætninger kan eventuelt opnås efter optagelse inden for den valgfri del af studieplanen.

 

Studerende, der ønsker optagelse på retningen, anbefales eventuelt at kontakte studielederen med henblik på vejledning i valg af kurser.

 

Jobmuligheder

Kandidater fra telekommunikationsretningen får typisk beskæftigelse i den del af elektronikindustrien, der producerer transmissions- eller måleudstyr til kommunikation herunder ikke mindst mobilkommunikation og optisk kommunikation eller i den traditionelle telesektor, dvs. hos tele-/ mobiloperatører. Herudover får en stadig større andel beskæftigelse i den fremvoksende ’konvergensindustri’, der består af udbydere af nye informations- og kommunikationstjenester herunder tv-operatører samt i virksomheder, der har en intensiv anvendelse af traditionel telekommunikation eller de nævnte nye tjenester.

 

Fagområder

Uddannelsen omfatter mange emner fra avanceret komponent- og systemdesign over komplekse netværksstrukturer til udvikling af tjenester og IKT-løsninger for opfyldelse af brugernes forventninger. De kurser, der indgår i retningen, omfatter tre centrale traditionelle fagområder, der baseres på en teknisk-videnskabelig basis, der til dels er fælles. Disse områder er

  • Konstruktion af komponenter og software. Dette fagområde omfatter dels konstruktion af optiske komponenter, optiske transmissionssystemer og elektriske komponenter f.eks. i form af integrerede kredsløb og dels konstruktion af software for telekommunikation inklusive signalbehandlingssoftware.
  • Systemudvikling og metode udbyder især kurser vedrørende kodning, kommunikationsnet og multimedier. De omhandler grundlaget for og konstruktion af tekniske kommunikationssystemer, operation og overvågning af systemerne.
  • Applikationsområdet udbyder kurser inden for følgende områder: tjenester og net, informationssystemer samt marked og regulering. Fagene behandler grundlaget for anvendelsen af tekniske kommunikationssystemer i form af udvikling af tjenester samt regulering af transporten og udbuddet. De applikationsorienterede fag behandler samspillet mellem teknologier, brugernes behov og de markedsmæssige og organisatoriske apekter, herunder løsninger til understøttelse af organisatorisk kommunikation og samarbejde.

Fagområderne er ikke beskrevet ved kursuslister og lignende, da studieforløb både kan relatere sig tæt til de traditionelle fagområder og sammensættes i blandingsforløb, der samtidig typisk repræsenterer nye kombinationer, inden for hvilke den største vækst forventes. Et konkret studieforløb vil typisk være bestemt af interesser i forhold til et specifikt anvendelsesområde, der trækker på fag fra flere af de traditionelle fagområder. Nedenfor er som vejledende eksempler opstillet fem studielinjer, der indeholder en fagsammensætning, som er relevant for det pågældende anvendelsesområde.

 

En samlet beskrivelse af studieplanen inklusive lister over kurser og krav til valget af disse gives i DTUs Studiehåndbog.

 

 

Anbefalede studielinjer

Den studerende kan specialisere sig ved at gennemføre et af de fire nedennævnte studielinjer, der indeholder en fagsammensætning, som er relevant for det pågældende anvendelsesområde, og som det i praksis er muligt at gennemføre med hensyn til skemaplacering. Det er ikke nødvendigt at følge de vejledende studielinjer for at opnå retningsbetegnelsen telekommunikation. Der kan – med de efterfølgende forbehold for relevante sammensætninger - frit vælges i henhold til regler beskrevet i DTUs Studiehåndbog.

 

En kort oversigt over studielinjerne gives nedenfor og mere information (på engelsk) kan fås ved at følge det relevante link. 

Sidst opdateret af  23.11.2010
Ansvarlig: Knud J. Larsen
Top
DTU FotonikØrsteds Plads, bygn. 3432800 LyngbyTlf. 4525 6352CVR-nr. DK 30 06 09 46infoEAN-nr. 5798000430341