Tre studerende gjorde op med deres forestillinger om COM•DTU som et sted hvor frontforskning hører hjemme, men studerende absolut intet har at gøre. Netop færdige med deres afgangsprojekter har de både fået publiceret videnskabelige artikler, præsenteret deres resultater på en konference og én af dem har sågar fået udtaget et patent.
Theis Peter Hansen, Thorkild Sørensen og Kristian Hougaard var så småt gået i gang med det obligatoriske projekt på 2.år af den teknisk fysiske fagpakke, da de bestemte sig for at prøve noget helt nyt. De kiggede forbi institutlederen, som straks sløjfede sin frokost for at tale med de tre.
- Vi vidste, at der skete nogle spændende ting herovre, og allerede der kunne vi jo godt lide computer og kommunikation og syntes, at det der med lysledere var meget tjekket. Men vi anede jo ikke noget om hvad baggrunden for det var, fortæller Kristian.
- Vi kom der som nogle små skallede studerende, men i løbet af bare tre dage fik vi stablet et interessant projekt på benene, fortsætter Theis.
Det blev til et projekt om planare bølgeledere, og senere til midtvejsprojekter om de mikro- og makrobøjningstab af lys, som sker både i almindelige fibre men også i de nyeste høj-teknologiske krystalfibre.
Lige fra begyndelsen har de tre arbejdet tæt sammen indenfor det samme forskningsområde, men på hvert deres projekt.
- Vi supplerer hinanden fint. For eksempel regner vi sammen på ting og giver hinanden feedback på de publikationer vi skriver, forklarer Thorkild.
Man har været lidt i tvivl om hvordan de nye krystalfibre ville opføre sig, og det er det fænomen, de tre har udforsket. Gennem simulationer og målinger har de påvist, at bøjningstabene er mindre i krystalfiberen end i de almindelige fibre.
I efteråret præsenterede de tre deres resultater på konferencen ECOC 2001 i Amsterdam.
- Udover at vi fik god erfaring i at fremlægge resultater og svare på spørgsmål, så var det en stor oplevelse at komme ud og høre nogle af de store kanoner, vi har læst artikler af. Og på den store messe ved siden af fik vi set hvordan de dimser, som dem vi regner på, egentlig ser ud når de skal sælges, beretter Theis.
Thorkild, der på det tidspunkt var ved at skrive et patent, brugte desuden konferencen til at se hvad de konkurrerende komponent-firmaer havde fundet ud af. Havde de måske fået færten af det princip, han anvendte. Svaret var heldigvis nej.
Ideen til patentet fik Thorkild under et specialkursus på COM•DTU. Thorkild spinder hurtigt en ende på den sag.
- Jeg fik nogle gode ideer og forfulgte dem. Det virkede, og det var der ikke nogen der havde gjort før, så det blev til et patent.
Det lyder meget nemt og ligetil, når Thorkild fortæller om vejen til patentet, men sandheden er en helt anden. Det tager lang tid og er en dyr affære, blandt andet fordi de tekniske beskrivelser skal oversættes og ratificeres i cirka 55 lande.
Og fremtiden? Een fortsætter som Ph.D-studerende på COM•DTU, en anden i Crystal Fibre, som er en af COM•DTUs spin-off virksomheder. Sidste mand skal først lige vurdere alle muligheder. Måske bliver det til et job som udviklings-ingeniør eller måske som forsker på COM•DTU eller i udlandet.