EnglishDTU.dkIndeksKontaktTelefonbogAlumnenetværkPortalen
DTU Fotonik
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet

Ph.d. forsvar

Liang Hu: Mobile Peer-to-Peer Data Dissemination over Opportinistic Wireless Networks


Denne afhandling behandler mobil peer-to-peer data-udbredelse over opportune trådløse net med henblik på allestedsnærværende udbredelse af information udenfor infrastruktur net. Efterhånden som deling af brugergenereret information og online videotjenester bliver populære, så kan en kraftig vækst i volumen af brugertrafik overbelaste den nuværende trådløse Internet arkitektur, ikke kun i access-netværket, men også i Internettes core-netværk. Mobil peer-to-peer data-udbredelse er et alternativt data-distributions paradigme, som er skalérbart, allestedsnærværende og omkostningseffektivt.
Det afhænger ikke af end-to-end forbindelser, og det tolerer hyppige og langvarige netværksafbrydelser. Det er baseret på  kollaborativ data opbevaring i selve netværket og udnytter knude mobilitet til udbredelse af data til destinationerne. Eksempler på mobile knuder er fodgængere og alle former for køretøjer. Inden for rammerne af mobil peer-to-peer data-udbredelse fokuserer vi på videresendelse af data og caching-algoritmer under forudsætning af langvarige netafbrydelser, dynamisk netværks topologi, begrænset varighed af hver kontakt mellem to knuder og begrænset kapabilitet af de mobile enheder.
Arbejdet forudsætter følgende scenario: Data er organiserede i kanaler. Antal kanaler er så stort, at individuelle mobile knuder kun kan cache et begrænset antal kanaler, hvoraf nogle er til eget brug, medens andre er til andre knuders brug. Vi har typisk studeret to fremgangsmåder: algoritmer baseret på heuristikker, og algoritmer baseret på optimale nytteværdier. Blandt de heuristiske algoritmer forslår vi en klasse af reputations-baserede algoritmer til videresendelse og caching, hvor beslutninger om videresendelse og caching ud fra de enkelte knuders lokale synspunkt maksimerer systemets globale performance. Reputationen, som er udtryk for datakanalernes popularitet, estimeres ved hjælp af en modificeret Bayes-statistik metode, som integrerer både første- og andenhånds observationer. Vi anvender en optimal nytteværdi til design af optimale videresendelse og caching metoder, hvor hver kanal tildeles en nytte, og vi behandler analytisk flerkanals data udbredelse som er ressource allokerings problem, hvor målet er at maksimere den aggregerede nytte per kanal. Vi udleder først et udtryk på lukket form for forsinkelsen ved kanal-videresendelse ved at anvende ordinære differentialligninger (ODE).
Så foreslår vi en centraliseret grådig algoritme og en distribueret Metropolis-Hasting algoritme til data-videresendelse og caching for at opnå en optimal nytteværdi for hele systemet i form af den aggregerede nytte per kanal. Endelig foreslår vi en Heterogen Community-based Random Way Point (HC-RWP) mobilitetsmodel, som inddrager reale egenskaber ved menneskers
mobilitet.




TopTilbage
Tid
04.11.09
Kl. 14:00
Arrangør
DTU Fotonik
Sted
Bygning 421, auditorium 73,
DTU FotonikØrsteds Plads, bygn. 3432800 LyngbyTlf. 4525 6352 Fax: 4593 6581EAN-nr. 5798000430341